På kanten af muligt

Hvert fremspring og hver detalje i arkitekturen på Utzon Center har en funktion – også når det kommer til indeklimaet.

bygning ud til vandet med lys indvendigt

De særprægede tagtoppe på Utzon Center i Aalborg imiterer de vindblæste sejl og spejler den stålgrå fjord. Jørn Utzons bygning på Aalborg Havnefront ligner ingen andre i byen og det er meningen – han var ikke interesseret i at bygge noget, der var bygget før. Hvert fremspring og hver detalje har en funktion – også i forhold til indeklimaet.

Jørn Utzons idé var at bygge et center, hvor kunst og arkitektur blandede sig med mennesker og arbejdsomhed. Og den idé er blevet en realitet.
Centeret består af to udstillingshaller, et auditorium, værksteder, der benyttes af arkitektur- og designstuderende, et bibliotek, en spidsgatterhal og en restaurant.
Der afholdes både aftenskolekurser, koncerter og kunstudstillinger.
De mangeartede aktiviteter sætter husets grundlæggende funktioner på prøve.

Utzon Center er en markant bygning på den nyrenoverede havnefront i Aalborg. Akustikken skal være i orden, temperatur og udluftning skal kunne justeres efter forholdene, og lyset skal spille en helt særlig rolle.

Malene Abildgaard, som er arkitekturformidler på Utzon Center, viser rundt i en bygning, hvor det industrielle møder det naturlige i en blanding af jern, beton og træ.

Den buede loftskonstruktion, der matcher det udvendige tag, sørger for en alsidig akustisk funktion, som passer til både undervisning og musik: ”Vi har fx afholdt en operakoncert i vores auditorium og fik efterfølgende ros for rumklangen,” fortæller Malene. Nede i kunsthallerne viser hun, hvordan de særprægede knæk i tagkonstruktionen giver mulighed for indirekte sollys:
”Kunstværker må ikke få direkte sol, men Jørn ville gerne lukke det naturlige lys ind til kunsten, og delvis derfor ser taget ud, som det gør”.
Kunstlyset i de fleste lokaler har bevægelsessensorer, så det tænder og slukker automatisk.

bygning med indvendigt lys

Plads til lys og luft
Jørn Utzons idé var at bygge et center, hvor kunst og arkitektur forenes med mennesker og arbejdsomhed.
Samtidig gives der masser af plads til det naturlige lys gennem de store vinduer overalt i bygningen.
Fjordluften er med til at sørge for et godt indeklima, via et naturligt ventilationssystem.
En udendørs vejrstation og CO2- og temperatursensorer giver systemet besked på at lufte ud. Malene husker, at de lige skulle vænne sig til det: ”Pludselig åbner vinduerne af sig selv, men nu er det blevet til et tryghedssignal for os.

Både lys og luft har en særlig plads i Utzon Center med den vindblæste natur på kanten af Limfjorden.
Hver gang vinduerne åbnes og lukkes, ved vi, at systemet virker og sørger for, at bygningens indeklima føles behageligt”.
Både lys og luft har en særlig plads i Utzon Center i samspil med den vindblæste natur på kanten af fjorden. ”Der er ingen af os, der bekymrer sig om udluftning, temperatur og lys," slutter Malene: ”Det hele kører automatisk, og helt upåklageligt. Så kan vi jo i stedet koncentrere os om at give gæsterne en unik oplevelse af kunst, arkitektur og Jørn Utzon-ånden”.

Få mere at vide hos din installatør

Har du grønt guld i kælderen?

Ja tak til Grønt Guld

Få et uforpligtende tilbud