LED lys

Minimer energiforbruget og spar penge

Med det stigende fokus på klimaet, er det vigtigt at vælge korrekt belysning. Og med LED kan der opnås store besparelser både på energi- og bankkontoen.

Når der i dag skal vælges belysning - både inde og ude - er der flere faktorer, der skal gå op i en højere enhed. Lyset skal være holdbart, energivenligt, blændfrit og samtidig have et tidsløst design. LED lyskilder og lamper fås i en lang række varianter, som opfylder alle disse krav og giver desuden en lang række fordele. LED er en holdbar og miljøvenlig lyskilde, som samtidig kan spare dig penge på elregningen.

Hvad er LED?

LED er en forkortelse af “Light Emitting Diode”, og er kort fortalt en elektrisk diode, som omsætter strøm (energi) til lys. LED er blevet en yderst populær lyskilde, fordi den er enormt effektiv. Kun 10% af det lys en traditionel gløde- eller halogenpære producerer opfanges af det menneskelige øje. Resten af lyset er derfor praktisk talt et spildprodukt, som resulterer i en masse unødig varme. Det problem har LED ikke på grund af den måde, dioden producerer lyset på, som omsætter al lysenergien til synligt, brugbart lys.

LED-lyskilder til kontorlokaler

Mange kontorlokaler rummer flere muligheder for energioptimering. En af dem er lyskilderne. Ofte bruges der ineffektive lyskilder, der resulterer i et unødvendigt stort strømforbrug. Og det er dyrt. Mange kontorer bruger stadig ældre lyskilder som lysrør, sparepærer eller halogen spots. Når de erstattes af LED lyskilder giver det en øjeblikkelig besparelse på energiforbruget. Derudover vil medarbejderne typisk opleve øget arbejdsglæde, trivsel og kreativitet, når lysforholdene forbedres.

Hos Lejerbo Region Næstved opnåede man en besparelse på 50% på lysregningen ved at skifte forældede lyskilder ud med LED.

Læs mere om LED belysningen til deres kontorlokale.

LED til udendørs belysning

LED er robust og tåler det, til tider, hårde danske vejr. Derfor er LED yderst velegnet til udendørs belysning. Hos virksomheden Haldor Topsøe bruges LED i 37 lysmaster på parkeringspladsen til at byde gæster og kunder velkomne.

Læs mere om Haldor Topsøe og deres LED belysning på parkeringspladsen.

Kombiner LED med lyssensorer

Hvis du vælger at installere udendørslamper på dit hus eller din virksomheds ejendom, bør du overveje, hvordan lyset skal styres. Her er der bl.a. mulighed for at få installeret bevægelsessensorer, som tænder lyset, når der registreres bevægelse. Ved at koble udendørsbelysningen til et skumringsrelæ, har du mulighed for at få lyset til at tænde og slukke helt automatisk alt efter årstiden.  

Udnyt dagslyset

Dagslyset er gratis, og derfor er det en rigtig god idé at udnytte det mest muligt i den indendørs belysning. Dagslyset kan udnyttes for at opnå energibesparelser ved bl.a. at bruge zoneopdelt lys, der automatisk dæmpes, når der er drøn på lyset udenfor.

Læs også: Elbesparelse på 81% på skole med bevægelsessensorer og zoneopdelt lys