Røgalarmer

Opdag røgen inden det er for sent

Røgalarmer opdager røg og hjælper med at forebygge brand og kulilteforgiftning ved at afgive en høj lyd, så snart den registrerer røg i luften. Det gør, at du får nogle ekstra minutter til at handle i tilfælde af brand - inden situationen for alvor bliver skadelig og livstruende.

Røgalarmer - med og uden overvågning

Røgalarmer fås både med og uden overvågning. Mens røgalarmer uden overvågning kun alarmerer i hjemmet, sender røgalarmer med overvågning et signal til en døgnbemandet vagtcentral. Her vil de få adgang til overvågningen og kan se omfanget af branden og tilkalde brandvæsenet, hvis det skulle være nødvendigt. Røgalarmer med overvågning er især praktiske, hvis der opstår brand, mens du ikke er hjemme.

Det vigtigste er dog, at du har en røgalarm i det hele taget, da du kan udsættes for giftig røg i tilfælde af brand, inden du opdager den - f.eks. hvis du sover.

Placering af røgalarmen

Det er vigtigt at placere din røgalarm korrekt for at få den optimale sikkerhed i dit hjem. Røgalarmen bør placeres så højt som muligt, da røg altid stiger opad. Der bør være minimum én røgalarm pr. etage. En god tommelfingerregel er, at der ikke må være mere end 10 meter fra røgalarm til røgalarm. Vigtigst er det dog, at den/de kan høres fra alle rum. Afhængig af hvordan rumfordelingen er i dit hjem, kan det være en god idé ikke at placere røgalarmer i køkken, badeværelse eller i nærheden af pejse eller brændeovne, da du risikerer falske alarmer.

Hvad gør du ved falsk alarm?

Når alarmen går i gang og der ikke er fare på færde, forsøger mange desperat at slukke den højtlydende alarm ved at tage batterierne ud eller trække ledningerne ud af alarmen. Men faktisk kan du nøjes med at vifte med hånden eller en avis under røgalarmen indtil den stopper. På den måde risikerer du ikke at ødelægge hverken ledninger eller alarmen eller selv komme til skade.