ABB free@home®

abb styring af hjem mand springende

I samarbejde med Blue Install kan du få et utal af smarthome løsninger, som gør dit hjem mere komfortabelt, trygt og energirigtigt.

Opdag smarthome løsninger fra ABB-free@home®

Der er flere måder at gøre dit hjem mere komfortabelt og energivenligt på. Og med smarthome løsninger fra ABB-free@home® får du hele pakken af intelligente løsninger, der både er nemme at anvende og samtidig er med til at give dig og din familie en tryggere og mere komfortabel hverdag.

Med free@home får du et brugervenligt system, der let kan styres fra et tilhørende touch-display, din computer eller via en app til smartphone og tablet. Alternativt kan du sætte systemet til at styre husets funktioner automatisk, eksempelvis ud fra tidspunktet på dagen eller temperaturen i hjemmet. Med free@home får du fuld kontrol over husets elektriske installationer som f.eks. lys, alarm, gulvvarme, afskærmning og musik. På den måde kan du bl.a. styre både lys og varme - selv når du ikke er hjemme. Det er både komfortabelt og praktisk, men også med til at øge sikkerheden i forhold til indbrud. Du har f.eks. mulighed for at bruge et program, der simulerer lysforbruget i huset, så det ser ud som om der er nogen hjemme.

Få inspiration til din ABB smarthome installation

Der er masser af muligheder med ABB. Se videoerne her og tag fat i din nærmeste Blue Install installatør, hvis du vil vide mere om mulighederne.

ABB automatisk alarmsystem

Alarmsystemet fra free@home har flere funktioner, som kan øge sikkerheden i dit hjem. Først og fremmest kan du se, hvem der låser sig ind og ud, men du kan også få integreret systemet med en røg- og fugtalarm, der giver besked, hvis der er noget galt. Systemet kan ligeledes integreres med videoovervågning, så du kan se, hvem der ringer på døren.

ABB Automatiske funktioner

Systemet har mulighed for automatisk at tænde og slukke lys både inde og ude. Med automatisk lysstyring mindsker du derfor dit energiforbrug, ved kun at have lyset tændt der hvor du har brug for det – det er både er god for økonomi og klima. Hvis du har markiser som udendørs afskærmning, kan du også få installeret en vejrstation. Det giver dig mulighed for automatisk at rulle markiserne ind, hvis det blæser op. Samtidig kan du også styre afskærmningen, uanset om du er inde eller ude.

ABB lysscenarier

Slip for at tænde for lyset manuelt i alle husets rum og tænk dit lysbehov ind i lysscenarier. Du kan f.eks. lave et madlavningsscenarie, der tænder alle de rigtige lys i køkken og spisestue; et partyscenarie, der dæmper belysningen – eller et rengøringsscenarie, der tænder lyset overalt i huset, så intet støv kan gemme sig i skyggerne.

ABB lysstyring

Med free@home kan du styre lyset i hele huset centralt via touch-display eller en app på din smartphone. Så hvis du er taget hjemmefra og har glemt at slukke lyset i et rum, kan du hurtigt gøre noget ved det.

ABB musik

Smarthome systemet free@home kan forbindes med Sonos, så du kan styre musikken i husets forskellige rum. Samtidig kan du også få integreret radio i dine stikkontakter. Så kan du altid kan høre din favoritkanal.

ABB sluk alt

Med ”sluk alt”-funktionen er du sikker på, at der ikke er noget, der er tændt, når du forlader huset. På den måde sikrer du også, at der ikke står en kaffemaskine eller et strygejern og ulmer. Samtidig sluger ingen applikationer energi på standby, når du alligevel ikke er hjemme.

ABB varmestyring

Med fuld kontrol over gulvvarmen kan du nemt regulere varmen. Du kan f.eks. bruge ecofunktionen, så der er mindre varme på om natten. Det giver dig både et godt indeklima at sove i, men sparer også på dit varmeforbrug og giver derfor også en økonomisk besparelse. Har du været væk hjemmefra i noget tid, kan du også bruge appen til at skrue op for varmen, så du kommer hjem til et varmt hus.