IHC - Intelligent House Control

IHC remote & tablet

IHC app’en til smartphone eller tablet giver dig adgang til mange af husets installationer og hører til den lange række af tilbehør til IHC. De to apps – IHC Tablet og IHC Remote – giver mange muligheder for intelligent styring af lys, varme, ventilation, solafskærmning og alarmer. Med IHC får du fuld kontrol over dit hus, uanset hvor du befinder dig

IHC alarm & sikkerhed

Med en IHC-installation kan du få både tyverialarm, røgalarm og vandlækagealarm. Alle løsninger kan tilkobles, så de sender besked til din mobil eller en kontrolcentral.

Når tyverialarmen går i gang, starter husets ind- og udvendige sirener, og lyset i hele huset begynder at blinke. I tilfælde af røg tænder IHC en sirene, og al lys tændes i huset, så det bliver nemmere at komme i sikkerhed gennem røgen.

Vandlækagealarmen placeres på steder, hvor der er risiko for vandskade. Den har en fugtsensor og en magnetventil, der lukker for husets vandforsyning, indtil du afbryder alarmen.

IHC lysscenarier

Med IHC kan du skræddersy husets belysning og skabe lysscenarier, der passer til netop din hverdag. Det gør det nemt at optimere belysningen i dit hjem, alt efter hvad du laver. Med et enkelt tryk på en af lysscenarieknapperne, får du lys lige der, du har brug for det.

Belysningsscenarierne styres med tre enkle funktioner – madlavningsknappen, spiseknappen og oprydningsknappen. For at få optimalt lys til arbejdet omkring komfur og køkkenbord, kan du trykke på madlavningsknappen. Når maden er klar til servering, kan du trykke på spiseknappen, så lyset skifter fra køkkenet til spisebordet - og dæmpes for at give den rette stemning. Efter måltidet kan du trykke på rengøringsknappen, så der kommer fuldt lys på alle lamper. De tre scenarier definerer du selv ud fra, hvad der passer til dit behov.

Lysscenarier kan også bruges til at indstille lyset til automatisk at slukke og tænde lyset i løbet af dagen. Det kan især være praktisk, hvis du er ude at rejse og vil mindske risikoen for indbrud. Med lysscenarier kan du få det til at se ud som om, der er nogen hjemme, når du er væk.

IHC bevægelsessensorer

Med IHC kan du lade boligen tænde og slukke lyset for dig. Det kan f.eks. være i badeværelset, bryggerset eller i skuret. Med bevægelsessensorer får du en praktisk løsning, hvor lyset kun tænder ved behov - og slukker igen, når du forlader rummet. Det giver dig en mere komfortabel hverdag, men også en løsning, der er god for både miljøet og din elregning ved at begrænset dit energiforbrug til der, hvor du har brug for det.

IHC sluk alt

Med en IHC-installation kan du få en sluk alt-funktion, der slukker og tænder for strømmen til samtlige stikkontakter. Det betyder, at du aldrig skal forlade dit hjem og tænke over, om du nu huskede at slukke strygejern, glattejern eller kaffemaskinen. Sluk alt-funktionen minimerer en af hjemmets usynlige energityve, nemlig standbyfunktionen i mange af dine elektriske apparater. Samtidig kan du også benytte dig af hjemmesimulerings-funktionen, som aktiveres, når du ikke er hjemme. Den tænder lyset i hjemmet, så snart mørket falder på. Det øger sikkerheden, da huset på den måde altid ser beboet ud. Det kræver blot et enkelt tryk, og herefter kan du trygt forlade hjemmet

IHC velkomstlys

Med IHC byder lyset dig altid velkommen, så det er slut med at komme hjem til mørke rum. Med en IHC-installation kan du komme hjem til et hus, hvor lyset med det samme bliver tændt i de rum, du skal ind i. Et velkomstlys tændes med et enkelt tryk på en kontakt, så du kan orientere dig med det samme.
Du vælger blot de rum, hvor du har brug for lys. Det kan eksempelvis være entréen, køkkenet eller bryggerset. Det er en komfortabel løsning, som gør det nemt for dig, hvis du har hænderne fulde af varer eller andet, der skal stilles på plads.

IHC designmuligheder

Du har mulighed for at give dine kontakter individuelle udtryk og kan vælge mellem forskellige rammer til dine kontakter. Det er bare et spørgsmål om stil og temperament. Måske er du mest til den tidløse, klassiske stil, eller måske er du vild med farver.

Det er ganske nemt at skifte rammerne, da de kan tages af og på med et lille klik. Det gør det nemt, når du skal male eller gøre grundigt rent.

Du kan også vælge, hvilke tangentikoner du vil have på kontakterne, og dermed selv bestemme symbolernes udseende.

IHC trådløse kontakter

IHC trådløse kontakter

Med IHC’s trådløse stikkontakter kan man let forbedre installationerne i selv gamle huse. Ved at udskifte den gamle afbryder med en ny kontakt med radiotransmitter, er det muligt at placere stikkontakten, hvor man ønsker. Det giver helt nye muligheder for indretning og design. 

Med IHC’s styrbare stikkontakter, kan du nemt styre lys og elektriske apparater. Dine stikkontakter styres med IHC’s trådløse kontakter, der nemt monteres på væggen – eller bruges som mobile enheder. De trådløse kontakter gør det også muligt at placere flere tryk, hvor der mangler kontakt til lyskilderne. En IHC–installation kan ud over sin kablede del forbindes med op til 64 trådløse enheder. I soveværelset kan du f.eks. styre sengelamperne – og så har den oven i købet en godnat-funktion. Et enkelt tryk på den trådløse kontakt slukker alt det, du ønsker.

IHC ventilation

IHC ventilation

Hvis du har et NILAN ventilationsanlæg, kan du forbinde det med IHC-systemet, som kan styre det med ganske få knapper. På den måde kan du let sænke ventilationen, når du går i seng eller forlader huset om morgenen. Du kan også indstille systemet til at følge dine aktiviteter om dagen, eller til udelukkende at ventilere i korte intervaller, hvis du er ude at rejse. Og har du fra udlandet brug for at ændre indstillingerne, så sker det nemt via en app til smartphone og tablet.

IHC varmestyring

Få styr på varmen i dit hjem – også når du ikke er hjemme. Med varmestyringssystemet sidder der følere i alle rum, der giver dig overblik og kontrol over rumtemperaturen. Og vælger du samtidig en gulvføler, får du ekstra komfort, da du dermed også kan undgå kolde klinkegulve.

IHC-varmestyring har grundlæggende tre tilstande: beboet, ubeboet og frostsikret. Det er en let og overskuelig løsning, der både hjælper på indeklimaet, når du er hjemme, og når du er ude at rejse.

I beboet tilstand er varmestyringen tilpasset en normal dagligdag, hvor rummene holder dine valgte temperaturer – for eksempel 21 grader i dagtimer og 17 grader i nattetimer. Når du tager på ferie, vælger du ubeboet tilstand, og temperaturen sænkes i alle rum med et enkelt tryk, så du sparer både energi og penge. Inden du vender hjem fra ferie, har du mulighed for at sætte dit hjem i beboet tilstand fra din smartphone eller iPad, så du kommer hjem til et behageligt hjem.

IHC til nybyggeri

Når du skal bygge nyt, er der mange muligheder for at vælge elinstallationer. Her skal du tænke dig godt om, for det er tekniske installationer, du skal leve med i mange år.

Med en IHC-installation bliver dit liv nemmere allerede fra den dag, du flytter ind i dit nye hjem. Installationen giver dig et intelligent hjem, som du kan sætte sammen præcis som det passer dig med de løsninger, du har behov for.

Din installation bliver præcis så simpel eller avanceret, som du ønsker det – og du kan fra starten tænke løsningerne ind, så de passer til dig – nemt og enkelt.

IHC til renoveringer

Når du skal renovere dit hjem, bør du overveje dine elinstallationer nøje. Her har du mulighed for gøre dit hjem til et markant bedre sted at bo med den rette teknologi.

Med IHC kan du bringe en helt ny dimension af lys og liv ind i din bolig. Med udgangspunkt i dine gamle stikkontakter og afbrydere kan din el-installation opgraderes ved hjælp af trådløse kontakter, bevægelsessensorer, forprogrammerede lysscenarier, lysdæmpning, fjernbetjening og meget andet, som både øger husets værdi og din livskvalitet.

Få rådgivning og hjælp til installationen

Vil du høre mere om mulighederne med IHC? Blue Install installatørerne er eksperter i både rådgivning og installation af smarthome løsninger fra IHC. Hvis du vil høre mere om mulighederne, så kontakt din din lokale rådgivende installatør for en uforpligtende snak om netop din families behov.

Kontakt din el-installatør