Med en IHC-installation kan du få en sluk alt-funktion, der slukker og tænder for strømmen til samtlige stikkontakter. Det betyder, at du aldrig skal forlade dit hjem og tænke over, om du nu huskede at slukke strygejern, glattejern eller kaffemaskinen.
Sluk alt-funktionen minimerer en af hjemmets usynlige energityve, nemlig standbyfunktionen i mange af dine elektriske apparater. Samtidig kan du også benytte dig af hjemmesimulerings-funktionen, som aktiveres, når du ikke er hjemme. Den tænder lyset i hjemmet, så snart mørket falder på. Det øger sikkerheden, da huset på den måde altid ser beboet ud. Det kræver blot et enkelt tryk, og herefter kan du trygt forlade hjemmet.