De fleste danske virksomheder og institutioner vil kunne få en grønnere profil og spare penge på elregningen, ved at investere i et solcelleanlæg. Gør man det, opnår man en langt lavere produktionspris på strøm
Mange erhvervsbygninger har store og flade tage, som er gode vilkår for montering af solceller, da de kan lægges på uden diverse ombygninger. Det gør, at installationen af solcelleanlægget hurtigt er overstået, så virksomheden hurtigt kan få dækket store dele af elforbruget. Solceller er en rigtig god investering for mange virksomheder, da størstedelen af deres elforbrug sker i dagstimerne, hvor solcelleanlægget producerer mest strøm.
Det kan være en særdeles god investering at købe et solcelleanlæg. Du vil kunne producere strøm til en langt lavere pris, end den du betaler, når du køber den af elselskaberne. Det er ikke ualmindeligt at kunne producere strøm til under 30 øre/kWh, mens prisen, hvis du skulle købe det hos elselskabet, ville være 2-3 gange højere. Et anlæg forventes at kunne holde i ca. 30 år og have en tilbagebetalingstid på 6-9 år. Herefter leverer solcelleanlægget praktisk talt gratis strøm i resten af anlæggets levetid.
Strøm, der aftages af virksomheden selv, mens den produceres, vil være en yderst billig energikilde. Har man installeret et anlæg på et stort tagareal med let tilgang til eltavle, vil man kunne producere el til en Kwh pris på ca. 25 øre. Det er væsentlig lavere end den pris du skulle betale for samme mængde el hos elselskabet.
Læs mere om hvordan Solar sparer penge med egenproduktion af solenergi
Udover at kunne spare dig for en masse penge ved selv at producere store dele af dit elforbrug, vil din virksomhed også få en grønnere profil. Ved at investere i et solcelleanlæg demonstrerer I, at virksomheden tager et ansvar overfor miljø og samfund. Investeringen vil også give en bedre energiklassificering.